Hvornår: 15. September 2022 kl. 18.30-22
Sted: Virkelig, Tagensvej 85C, 2. sal, 2200 København
Facebook event: https://fb.me/e/54k77pQA3
Beskrivelse af workshop
Længes du efter virkelig at mærke dig selv? Længes du efter at åbne dit hjerte – og blive set og holdt, samtidig med du er sårbar? Vil du forbinde dit hjerte og dit køn, mærke og åbne op for kærligheden til både dig selv og til andre?
Så kom til “Power breathwork and healing presence” workshop med Kate og Anders. Vi guider jer ud på en intens og kærlig rejse der måske byder på nye indsigter, en dybere kontakt med dig selv og garanteret en stærkere forbindelse til den du laver øvelserne sammen med.
Tidligere deltagere har udtalt;
“Jeg kom i kontakt med sider af mig selv, der har ventet på at få lov at komme op til overfladen i årevis. Jeg fandt både en brølende, maskulin urkraft og en utroligt fin kærlighed og sårbarhed, som jeg ikke har turdet føle, eller vidst hvordan jeg skulle komme i kontakt med”
Emil
“Det var meget intenst, at være med til seksual healing, det var den vildeste oplevelse, jeg har haft, meget, meget, længe. Ja, det kan faktisk ikke beskrives.
Freja
Der blev lukket op for alle sluser, både kærlighed, selvkærlighed, sensualitet og seksualitet. Især fik jeg rigtig meget fat på min selvkærlighed, hvilket gør, at jeg nu bliver nødt til at tage nogle ting op til overvejelse i mit liv.”
Power breathwork and healing presence er en kraftfuld workshop hvor vi guider jer igennem en række øvelser. Via åndedrætsteknik åbner vi op, sænker skjoldet. Vi cirkulerer energi og bruger berøringer for at komme i kontakt med nogle af de sår, sorg eller skam vi alle bærer rundt på, og til sidst bliver I overøst med spandevis af kærlighed, nærhed og afslappelse i kroppen
I kommer som par og I laver alle øvelser som et par. I kan være elskende, I kan have være gift i mange år, måske helt nye kærester, I kan også være gode venner, familiemedlemmer eller noget helt andet – det vigtige er at I er trygge ved hinanden.
Der sker ikke noget seksuelt på workshoppen og I tilpasser som par selv intensiteten af øvelserne efter hvad der føles rigtigt i øjeblikket. Alt er en invitation og der er intet I skal.
PRAKTISK
Vi åbner dørene 18:15, workshoppen starter kl 18.30
- Kom i behageligt tøj du kan bevæge dig i. Første del af workshoppen kan blive lidt svedig
- Husk drikkedunk
- Tag gerne et enkelt blødt tæppe og en lille pude med pr. par. Ellers har vi også nogle I kan låne.
- I bør have spist inden – vi anbefaler I ikke har spist en alt for tung aftensmad lige inden
- Hvis alle deltagere taler dansk er workshoppen på dansk, ellers engelsk
PRIS OG BETALING
Deltagelse i workshoppen koster 600 kr. pr par og I tilmelder jer som et par. I er tilmeldt når I har overført pengene til mobilepay 51905103 (Anders Lorentz Lundell). Ved overførsel skriv “SH – ditnavn, dinpartnersnavn” i fritekstfeltet.
Tilmeldingen er bindende, hvilket vil sige at du kan ikke få pengene tilbage, hvis du af en eller anden årsag ikke kan deltage alligevel. Du er dog velkommen til at sælge din billet til en anden. Men vi vil gerne vide navn og kontaktinformation på den person du sælger til.
Hvis vi bliver nødt til at aflyse workshoppen, vil du få det fulde beløb tilbage.
KATE OG ANDERS
Anders har dyrket tantra siden 2015 og har det som en dyb integreret del af sit liv i dag. Han har besøgt og bevæget sig i mange af de forskellige tantriske skoler og retninger for at lære og blive klogere på sig selv og finde frem til den form som han ønsker at give videre til andre mennesker. Anders tilbyder tantramassage og faciliterer tantra workshops ved siden af sit corporate arbejde.
Et par udtalelser om Anders som facilitator:
“Anders er i besiddelse af en helt særlig blanding af maskulin energi, boblende livsglæde og kærlig omsorg. Som facilitator giver det ham muligheden for at skabe et unikt rum, hvori meget dybe processer kan finde sted. Man er ikke et øjeblik i tvivl om hvorvidt man kan overgive sig til det, der er, når Anders holder rummet. Det kan man”
“Jeg har haft fornøjelsen af at være til en workshop med sexual healing ved Anders. Han introducerede og vejledte med lækkert overskud og charme. Anders balancerer mellem humor og alvor og er en naturlig autoritet, der tydeligvis er vant til at holde et trygt rum. Derfor skabtes der fin grobund for dybe processer deltagerne imellem”
Kate er en professionel livsnyder hvor hun netop er passioneret for at få mere leg og nydelse ind i hendes klienters liv. Hun elsker at holde workshops og retreats med fokus på selvudvikling og hun er selv altid i gang med at lære nyt. Kate er medejer af BEVIDST som er et community der har til formål at øge bevidsthed og kærlighed gennem leg og fællesskab.
Kate har en smittende ro, et dejligt nærvær og er god til at se og mærke mennesker og hjælpe dem videre i deres proces.
“Kate er en virkelig dygtig facilitator med hjertet på rette sted. Hun skaber en tryg og autentisk ramme og kan se folk. Hendes workshops er velforberedte og jeg kan klart anbefale hendes workshops.”
Albert
0 Comments